Intro til betting på badminton
Er du ny til sports betting, så kommer der her en lille gennemgang af de forskellige spilmuligheder som vi vil benytte i forbindelse med vores oddsforslag.
Vinder
Her spiller man udelukkende på hvem der vinder kampen. Der er enkelte turneringer (VM, OL, All England og Denmark Open) hvor det også er muligt at spille på vinderen af de enkelte rækker.
Samt til finalen til hold-DM er det muligt at spille på vinder holdet.
1. Sæt vinder:
Samme koncept som vinder spiller, men omhandlende 1. sæt.
Handikap sæt:
Dette er i vores øjne en af de mest interessante spilmuligheder. Her spiller man på om kampen enten bliver vundet i 2 sæt (et eksempel kunne være Marin mod Kjærsfeldt) eller om den ene part vinder mindst 1 sæt (et eksempel kunne være Scott Evans mod Lee Dong Keun, som er en kamp for Lee Dong Keun er favorit, men hvor Evans ikke er uden muligheder for at vinde et sæt)
Antal point:
Denne giver lidt sig selv men omhandler antal point i kampen. Tror man det bliver en 3 sæts, eller måske ombolde i begge sæt kan man med fordel spille over det pågældende point antal. Tror man derimod at det bliver en røvfuld på 21-4 21-6 så spiller man under.
Men vi kører også efter et unit system, alt efter hvor meget værdi man finder i det pågældende spil.
En unit kan i princippet være hvad som helst. Personligt anbefaler vi at 1 unit tilsvarer 1% af det du har tilrådighed til at bruge på sportsbetting.
Dvs. har du 1000 kroner stående er 1 unit 10 kroner, har du 10.000 er 1 unit 100 kroner osv.
Vores spil vil typisk blive vægtet med en indsats på mellem 1 -10 units på de pågældende spil.
Vores mål vil være at komme med spilforslag fra alle de store internationale turneringer, men også fra den danske holdturnering.